om

Joachim kan kendes på sine fysiske og poetiske karakterer, der altid er lidt skæve. De arbejder bl.a. med inspiration fra billedkunsten og formidler deres karakterer med stor sympati og engagement. 

I sit arbejde med skuespiller og instruktør Adam Scott-Rowley arbejder de med karakterer i et spektrum, hvor kroppen tages ud i ekstremer, og hvor karakteren opløses og forvandles til billeder. Skuespillerens krop bliver et væsen, et dyr, en tilstand, noget der findes på kanten mellem karakter og abstraktion. 

Joachim er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i 2021. I deres praktik på forestillingen ”Terningekvinden” på Sort/Hvid og Teater Momentum under instruktør Sigrid Johannesen, skabte holdet et grænsesøgende format, hvor publikum slog terninger om forestillingens udfald. Hver aften blev holdet sendt ud gaden og havde nye opgaver og interaktioner. I dette format skrev Informations Trine Wøldiche, at Joachim ”… leverede overbevisende og underholdende præstationer”.

Siden Joachim blev uddannet i 2021 har de været ansat på teatre over hele landet. Blandt andet debuterede de på Aalborg teater i genopsætningen af forestillingen ”Snefald” hvor de spillede skurken Winter. Derudover har de spillet med i tv-serierne Elvira, Fars drenge og Sommerdahl.

Joachim drømmer om at skabe kunst og historier, der ikke understøtter kapitalistiske, racistiske og patriarkalske strukturer, men derimod udfordrer og inspirerer vores samfund.

Joachim bach Rosendal skuespiller Anton sager